Produktionschef

 

On Robot søger en resultatorienteret, dynamisk og erfaren produktionschef.

Med direkte reference til On Robot’s CEO, vil du som produktionschef være ansvarlig for produktionen med direkte ledelse af PTA-ansvarlig, indkøbsansvarlig og tre montagepersoner. Du vil få en stor kontaktflade til alle i On Robot, men et særlig nært samarbejde med R/D og Operations.

Din overordnede fokus vil være at skubbe på for, at alle dele af produktionen optimeres og gøres klar til skalering. Stillingen er en ganske håndgribelig stilling med indførelse af procedurer og opbygning af en effektiv produktion/montage næsten fra bunden.

Opgaverne/ ansvaret vil omfatte, men ikke være begrænset til produktionsansvarlig, PTA, Q og RMA/ Service.

 

Dine primære arbejdsopgaver som produktionschef vil være

  • Ledelse af produktion/montage
  • Sikre effektivt gennemløb og registrering
  • Sikre fremdrift og en effektiv beslutningsproces
  • Ressourcefordeling, herunder at træde ind selv når nødvendigt
  • Etablere og dokumentere procedurer for hele ansvarsområdet

 

Dine faglige og personlige kvalifikationer

  • Minimum 5 års erfaring med ledelse af en montage/produktion med tekniske produkter.
  • Optimalt en teknisk uddannelse (mellemlang eller bachelor-niveau) og teknisk indsigt med viden om alle dele af en produktion.
  • Erfaring som værkfører/produktionsleder
  • Erfaring i opbygning og optimering af en produktion/montage i virksomhed med vækst
  • Erfaring med ERP systemer, særligt Microsoft Dynamics NAV eller AX samt MS-Office pakken
  • Engelsk på forhandlingsniveau
  • Ideelt set også egen erfaring med kvalitet og indkøb
  • Formår at fastholde fokus på resultater, motivere medarbejderne og sikre effektiviteten i produktionen
  • Højt energiniveau, resultatorienteret og stor eksekveringskraft

Hvis du synes, stillingen som produktionschef lyder spændende, og du kan se dig selv i en innovativ vækstvirksomhed som On Robot, ser vi frem til at modtage dit CV og din motiverede ansøgning hurtigst muligt. Ansøges via SAM International https://sam-int.com/open-jobs/position/?p=33830